Kurser for børn og voksne
Kursusindhold

• Kreative og udviklende kurser til oplevelse, inspiration og glæde for både børn og voksne. En måde at være sammen - på lige fod og på tværs af alder.

• På kurserne arbejdes der med maleri og collager - kæmpestore som små - og med skulptur i træ, ler og andre naturmaterialer. Måske bliver der stemning for en fantasirejse, og der bliver helt klart fortællinger.

• Børn og voksne arbejder alene og sammen, og der lægges lige vægt på fordybelse i individuelle udtryk som på samvær i fælles projekter.



Hvorfor fælleskurser for børn og voksne ?

• Børn har en naturlig tilgang til egen kreativitet i deres unge år, men kan miste lyst og motivation, hvis de ikke bliver stimuleret og får nye udfordringer.

• Den bedste måde, man kan styrke de kreative sider hos sine børn, er ved selv at være kreativ. Børn har brug for at se de voksne have det sjovt og for at se dem fordybe sig i kreative processer.

• Når vi er skabende, healer vi os selv, så bygger vi bro over de indre kløfter vi har og finder ind til ny energi.

• Børn lærer af voksne, men voksne kan så sandelig også lære meget af børns spontanitet og ofte ukomplicerede tilgang til det kreative.

• Forældrene får indsigt i deres børns indre verden - og i deres egen - gennem legende dialog. Vi vil se lidt på hvad billederne fortæller om vores potentialer.

• Kurserne giver oplevelse, glæde og tilfredsstillelse ved at skabe og ved at give udtryk for sig selv - både for barn, og voksen.


Bestil et personligt tilrettelagt kursus !

Er I en lille gruppe venner, et par forældrer med børn eller bedsteforældre med børnebørn der vil have en oplevelse sammen ud over det sædvanlige, så kan i bestille en kursusdag for jer alene. Ring og hør nærmere på: 75756616

Ferieophold

Tag din familie med på et rekreativt/kreativt ophold på gården her i det smukke Midtjydske Søhøjland.
Bo på gården og få skræddersyet et par spændende og hyggelige dage med kunst, kreativitet og fordybelse i atelieret, krydret med naturoplevelser. Der er rig mulighed for vandreture på den nærliggende hærvej.


Til forsiden

Top